nicolai howalt
works
books  
info
contact

FOTOKUNST PÅ SØNDERBORG SLOT –

DANMARK SET FRA GRÆNSERNE

23. august 2012 - 30. december 2012

Grænse

Fotokunstneren Nicolai Howalt udstiller på Sønderborg Slot.

Fra torsdag den 23. august viser Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot en ny særudstilling med fotokunstneren Nicolai Howalt (f. 1970). Nicolai Howalts tema er Danmark set fra grænserne: fra vandet, fra luften, hen over den dansk-tyske grænse, på broer, fra færger, lufthavne og paskontroller.

Nicolai Howalts i alt 96 optagelser har titlen "Grænsetilfælde" og er et af resultaterne af Ny Carlsbergfondets store satsning "Danmark under forvandling", hvor man i 2010-11 lod 25 af Danmarks bedste fotografer lave et portræt af Danmark i dag. Det blev til mange forskellige protrætter af natur og storbylandskaber, gammelt og nyt, brud og kontinuitet, og resultatet blev både et fornemt bogværk og en udstilling, der har været vist både herhjemme og i Tyskland og Rusland.

Peter Dragsbo fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot var med i styregruppen for projektet som ekspert i dansk byudviklings historie – og allerede fra starten var han særlig interesseret i Nicolai Howalts værk, fordi det kunstnerisk behandlede et tema, grænser, som også Sønderborg Slot arbejder med, historisk og kulturelt.

Nicolai Howalts billeder viser, at Danmarks grænser er næsten usynlige, i åbne vande, lave strande og grønne marker. Grænserne er ikke dramatiske linjer i landskabet – de er der som mentale billeder i hovedet og streger på det administrative kort.

Udstillingen åbnes med en lille reception torsdag den 23. august 2012 - kl. 15.00 på Sønderborg Slot, hvor kunstneren vil være til stede og fortælle om værkerne.

Grænsen

To billeder fra den dansk-tyske grænse.

Så fredeligt ser der ud ved en grænse, der har voldt krige og dramaer!