nicolai howalt
works
books  
info
contact
Boxer

Gennem tiden har mange mennesker betragtet boksningen, som den ædleste sport,
af alle sportsgrene. Den ultimative, ur-menneskelige kappestrid. Nogle
mennesker betragter endda boksesporten og den dans, der opføres i bokseringen,
som den smukkeste sport der findes.
Der er igennem historien brækket mange næser. Og mange hjerner er blevet
rystet løse i denne sport. - Som for andre mennesker fremstår som den mest
modbydelige og afskyvækkende sport af alle sportsgrene.

Men alligevel, hvad enten man kan lide boksning, eller ikke, så er boksningen
dragende. Det er noget man taler om og som man er villig til at debattere. Og
som kan skille ethvert selskab i partier for og imod.


Når man ser på Nicolai Howalt´s billeder af små drenge der har fået
tæv. Nogle af dem har endda fået læsterlige tæv. Så er der noget gribende ved
dem, som de står, parvis ved siden af sig selv. Fotograferet umiddelbart
før og efter en kamp. –Og man kan fornemme spændingen og opsatheden på det der
skal foregå. Om lidt. Oppe i ringen. Og man kan man forstå dem. Og leve sig
ind i deres verden. Og måske skal de kæmpe deres allerførste boksekamp.
Hvordan vil det gå? Bare det nu går.

Man ser altså noget mere alment menneskeligt. Her er nogle unge drenge der
står overfor en udfordring. De søger efter plads i verden, de søger efter
deres identitet. En hylde at være på.

Og det er måske det, værkerne handler om. Og det er det, det handler om for os
alle. At finde den rette hylde.
Og om den så bogstaveligt går gennem den rigtige, fysiske boksering, med blå
øjne og brækkede næser, som en del af erfaringsgrundlaget, - eller om den går
gennem bokseringen, forstået i en mere overført betydning. - Så har vi alle
været en tur oppe i ringen.

Om nogle af drengene her, så har fundet sig en hylde, det kan man jo så
forsøge at aflæse. Nogle ser ud til det, nogle vil måske finde deres hylde og
identitet et andet sted, måske i hvad nogle vil mene var mere passende og
sunde interesser.

Der er vel ingen grund til at skjule at Nicolai Howalt selv er gammel bokser.
og selv har gået mange omgange i ringen. Stået der med skælvende ben for
første gang og tænkt: hvordan mon det vil gå?

Og det er måske netop Nicolai Howalts egne erfaringer og mellemværende med
boksningen, der har været forudsætningen for at kunne skabe og gennemføre
dette projekt

Det lyser i hvert fald ud af værkerne, og af hele projektet Boxer, at der er
en indlevelse og en empati i skildringen af disse drenges søgen efter deres,
egen, indgang til voksenlivet.


Lasse Krog Møller