nicolai howalt
works
books  
info
contact
Interview
Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09, 128 x 157 cm. Digital C-Print i akryl-lyskasse facemounted med hærdet glas.

Interview: Nicolai Howalt

Nicolai fotograferer. Til udstillingen på Martin Asbæk Projects har han blæst sine billeder op til stort format, ofte omkring halvanden gange en meter og hængt dem på væggen som – netop - billeder. Eller lagt dem på gulvet i lyskasser. Kasser af plexiglas, hvor låget, billedet, gennemlyses, oplyser motivet og fungerer som rummets eneste lyskilde. De store billeder trænger sig på med deres lys og farver, men motivet er forulykkede, smadrede biler. Flotte, farvestrålende tragedier.

Nicolai Howalt (f. 1970) er udgået fra fotoskolen Fatamorgana i 1992. Han har en lang række udmærkelser og udstillinger bag sig. Herhjemme hos Asbæk og internationalt: Blandt andet med udstillingen How to Hunt i New York sammen med hustruen Trine Søndergaard. Nicolai bor på Amager og har atelier på Fabrikken for Kunst og Design.

Interview:Peter Omann
Foto:Nicolai Howalt

Cars Crash Studies
21. februar - 14. marts 2009
Martin Asbæk Gallery
Bredgade 23, 1260 København K
Man-fredag 11-18, lørdag 11-16


Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 179 x 220 cm Digital C-Print facemounted med mat akryl


Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 179 x 220 cm Digital C-Print facemounted med mat akryl



Smadrede biler, Nicolai?

Udstillingen tager udgangspunkt i, at jeg oplever en kompleksitet i det forhold, at jeg ser andre folks ulykke. På den ene side bliver jeg forfærdet over synet og vil helst være det foruden, men alligevel kan jeg næppe køre forbi et ulykkessted uden at tøve og kikke.


Det er fascinerende?

Det handler mindre om knuste biler end om den angst, den allesteds nærværende fare, vi alle nødvendigvis må se i øjnene. På den måde bliver den viden en angst for vores livs skrøbelighed. Når man ser andre køre galt, oplever ulykken på vejen, så kan jeg kun beskrive gruen og tragedien som ubarmhjertig og urimelig. En ulykke der sker så hurtigt og ulykkeligt, ofte uden at ofrene har nogen form for forudanelse. Ulykken uden egen skyld, egne fejl eller mangler kan betragtes som en slags metafor for vores egen angst for døden. Men at betragte andres tragedie kan drage os mod det, vi frygter selv. Som i et spejl.



Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 140 x 179 cm Digital C-Print facemounted med mat akryl


Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 128 x 103 cm Digital C-Print i akryl-lyskasse facemounted med hærdet glas



Har du selv været tæt på netop den type ulykke?

Det er uvæsentligt. Det væsentlige er, at vi alle har relationer til folk, der har været tæt på tragedien.

Projektet handler om, at jeg er forfærdet over noget. Noget jeg ikke kan holde ud at opleve i min hverdag: Det jeg frygter kan være angsten selv. En angst for at mit liv pludseligt kan stoppe, en angst, jeg knap kan se i øjnene.


Bilen med knust forrude og blod på rattet. Ser du æstetikken i tragediens aftryk?

Jeg arbejder med æstetik, jeg tillægger motivet æstetik, også for at få billedet til at virke fascinerende og til at drage beskueren ind i det. Men mit udtryk der indeholder skønhed rummer også det forfærdelige, men selv i det forfærdelige kan der være skønhed. Her er det ikke simpelt at adskille tingene. Memento Mori – du skal have levet for at kunne dø. Man bliver nødt til at se tingene i en sammenhæng, derfor er hele projektets karakter på den ene side at bære en skønhed samtidigt med at indeholde en gru. Og at have en dokumentation sammen med en abstraktion: Æstetikken skal virke dragende og forfærdende i samme billede.


Modsætninger. Også i dit billedudtryk: Lyset mod mørket…

Jeg har rent fysisk lagt mørke udenom motivet, i rummet udenfor motivet og ladet det indre stå lysstærkt – også ved hjælp af lyskassen. På den led opstår der en afgrund mellem lys og mørke, vel også en afgrund mellem liv og død. Jeg har et voldsomt æstetisk greb om, hvordan jeg former fotografiet efterfølgende. Men den fysiske proces, det tekniske, står i baggrunden. Og selve fotografiet er nok bare et aftryk af det, jeg har fotograferet, men egentligt har jeg ikke bearbejdet fotografiet på nogen manipulerende eller teknisk måde. Det er faktisk gengivet som jeg har fotograferet det, men det er klart, at i at påføre det på den her glasplade – som i øvrigt er knust – laver jeg en optisk distance, fordi det på den ene side virker uskarpt gennem glasset – og på den anden får den helt præcis skarphed som fotografiet har i sig selv.



Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 128 x 103 cm Digital C-Print i en akryl-lyskasse facemounted med hærdet glas


Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 128 x 103 cm Digital C-Print i en akryl-lyskasse facemounted med hærdet glas


Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 128 x 103 cm Digital C-Print i en akryl-lyskasse facemounted med hærdet glas



Glaspladen er knust?

Ja, billedet er det man kalder facemounted på en hærdet glasplade. Kassen er lavet som en skotøjsæske hvor låget er fotografiet. Når det er sat sammen ta’r jeg en hammer og smadrer glasset, og det er ikke noget større indgreb, for når spændingen i en hærdet glasplade brydes, så ryger hele pladen. Så krakeleringen der ses i billedet er en refleksion fra glasset. Selve billedet står næsten ubearbejdet. Jeg har blot beskåret det, forstørret det, fået det trykt og justeret farverne.


Har du fotograferet on location?

Bilerne er ikke fotograferet på ulykkesstederne eller på en skrotplads. Jeg har haft adgang til at komme tæt på bilvragene, når de var konfiskerede og opmagasinerede på en plads, hvor man afventede opklaring. Jeg kender ikke skæbnerne bag ulykken, kender ikke personskaderne.


Skæbnerne er op til tilskueren?

Det kan man sige, det lader jeg stå åbent. Jeg er ikke gået ind bag skæbnefortællinger omkring ulykken, for jeg ser gerne, at ulykken har en overordnet karakter, så det ikke er ulykken, men ulykken som en allestedsnærværende karakter, der er det centrale.



Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 48 x 63 cm Digital C-Print facemounted med mat akryl


Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 48 x 63 cm Digital C-Print facemounted med mat akryl


Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 48 x 63 cm Digital C-Print facemounted med mat akryl



Vægter du handling, følelser, motiv før gyldent snit og gyldne farver?

Der ligger selvfølgeligt en komposition, en overvejelse omkring billedets udformning. Med mest om den rummelighed i billedet der er afgørende for mig. Men der ligger selvfølgeligt også en overvejelse omkring nogen detaljer i forhold til, hvad der findes som fysiske genstande i bilen.


Ja, her ligger en cigaretpakke…

Jo, men det er sådan set ikke bare en cigaretpakke, det er også en genstand, der gør billedet tidsbestemt, fordi man kan se, hvilken tid den her cigaretpakke repræsenterer. For ti år siden så en princepakke ikke sådan ud. Det er en ting i billedet, der stadsfæster tiden, en nutid jeg synes er afgørende. Jeg forsøger så vidt muligt at dokumentere det billede, som man ville se, hvis man kikkede ind efter ulykken, hvilket syn ville man mødes med. Jeg har så vidt muligt nedtonet manipulering af billederne, af farverne. Jeg har været meget tro mod de farver, bilerne har. Selvfølgeligt har jeg redigeret valget af billederne til udstillingen her, hvor jeg gerne ville have en større farvepalet, et bredere farvevalg end blot det grå interiør som langt de fleste biler har. Men det røde plyssæde, der lyser op i et af billederne her, er klart nok autentisk og bestemt ikke manipuleret.

Men sammensætningen af udstillingen er skam bevidst og dirigeret både ud fra indhold og farveholdning.


På et af dine bilvrag er der blod på rattet. Men ingen tilskadekomne i kabinen?

Det er væsentligt, at det mangler. Jeg fastholder, at det er ulykker, men ikke ulykken. De konkrete personlige tragedier der er forbundne med mine billeder er ikke, hvad der optager mig. Jeg lægger netop distance til den personlige fortællings ulykke. Jeg vil gerne have en grænse, der ikke blot er entydigt gruopvækkende, men også har en forførende side for beskueren der forstår, at ulykken ikke er enestående, men allestedsnærværende. Han og jeg er jo i også fare for at blive ramt af den og frygter den. Jeg viser, hvordan ulykken ser ud indefra, jeg illustrerer den konkrete angst. Metaforen: Forestillingen om at du var med i bilen, sad ved siden af chaufføren, oplevede tragedien.

Og igen: Erindringen om vores skrøbelighed! Det er min hensigt, at du på den ene side bliver draget af billedet og finder det fascinerende, men også at det har en historie med sig, der handler om lemlæstelse og død.



Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 48 x 63 cm Digital C-Print facemounted med mat akryl


Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 48 x 63 cm Digital C-Print facemounted med mat akryl


Nicolai Howalt: Untitled, 2008/09. 48 x 63 cm Digital C-Print facemounted med mat akryl



Æstetik, lemlæstelse, tragedie. Er der en sammenhæng?

Det der binder udstillingen sammen er selvfølgeligt tematikken, men også de her to ben vi går på: Det ene, det helt konkrete, dokumentariske. Det andet oplevelsen, den abstraktion, der ligger i værkerne.


Fremtiden?

Vi arbejder på flere projekter, men Trine Søndergaards og mit fælles projekt How To Hunt skal udstilles i 2010 på ARoS, Aarhus Kunstmuseum. Hvor vi også laver et bogværk på forlagene Gyldendal og Hatje Cantz.

Good Luck – og tak!