nicolai howalt
works
books  
info
contact
Foto Sara Thetmark

Der er også stilhed efter storm

[Anmeldelse] Fotografisk nærdødsoplevelse. Nicolai Howalts værker anviser en sanselig og vedkommende tilgang til død og ødelæggelse.

Af Sara Thetmark

Kødtrevler i metal og lak
På væggen folder en trevlet, orangerød kødstruktur med hvide fedtmarmoreringer og knoglesplinter sig ud. Dødt liv.

Nærbilledet har transformeret motivets egentlige hårdhed og fylder beskueren med en nærdødsoplevelse.

Kød og knogler tilhører nemlig ikke et væsen, men er udsnit af en bil, knust, krøllet og mast. Men fremstillingen gør netop opmærksom på fraværet af det kødelige, menneskelige element, der har været en del af ulykken.



Plads til tanker
Den fotografiske abstraktion breder sig på billeder over flere vægge og lader det fatale fremstå i bløde lette former.

Det får de hårde materialer og facts bag billedet til at glide i baggrunden for en stund, og giver plads til visuel ro og sanselig indfølen.

Fra kødelige abstraktioner til du og jeg
Nicolai Howalts fotografier ændrer imidlertid karakter fra abstraktion og bliver langt tydeligere, når man bevæger sig dybere ind i galleriet.

Bilkabiner med knuste forruder der vælder ind over instrumentbrættet som let plastfilm. En efterladt pakke Prince, kartonvin og en støvle gør beskueren direkte opmærksom på mennesket. Eller fraværet. Hvem var de involverede - overlevende eller døde?

Foto Sara Thetmark

Dobbelt fortabelse
Denne mere nære og direkte refleksion forstærkes af billedernes placering på ankelhøje lyskasser bag mosaikagtig knust glas.

Idet man skal læne sig ind over billederne, opstår følelsen af, at det eneste, der forhindrer en i at fortsætte videre ud over førersædet og igennem forruden, er mosaikglassets porøse filter.

Man fortabes i dobbelt forstand. Man falder ned på bagsædet, ind i ulykken og samtidig giver det knuste glas en distance, der skaber plads til refleksiv fortabelse.

Memento mori: husk du skal dø
Lykkeligvis er det eviggyldige memento mori-motiv ikke fremsat på den efterhånden ofte sete og letkøbte chok-facon.

Man konfronteres ikke med noget så provokerende, ubehageligt eller vulgært, at blikket tvinges til og fra motivet i fast rutefart, pirret og frastødt af det ulækre eller fatale.

Tak for fravær af moralsk fatalisme
I stedet er der gjort plads til blikkets fortabelse.

Det brugte biluheldsmotiv tillader her memento mori at stå frem med en usentimental opmærksomhed på netop livets forgængelighed og tillader uforstyrret refleksion.

Det sker uden moralsk prædiken eller provokation for provokationens skyld.




Hverdagen in your face

Dette medfører dog en bevidsthedsmæssig dobbelthed.
På den ene side en taknemmelighed over, at mosaikglas og nærbilledernes abstraktioner skaber distance, i dette tilfælde til unødvendig udpensling af død og ødelæggelse.

På den anden side hæfter denne anmelder sig en smule undrende ved nødvendigheden af samme distance gennem glas og ramme – den hverdagslige form for død og ødelæggelse taget i betragtning.

Behov for følelsesmæssig air bag?
Jeg ihukommer det ramaskrig, der rejste sig i forbindelse med installationen Burnt Out på Kongens Nytorv, en opstilling af 18 smadrede biler, en campingvogn og HT-bus.

Her var det orkestrerede memento mori for tæt på, for voldsomt.

Den knuste glasmosaiks filter er fraværende. Det var i 1994. Har vi stadigvæk brug for glas og ramme femten år efter?

Gennemført helhed

Martin Asbæk Gallery har på fornem vis taget hånd om værkerne både med hensyn til placering og belysning.

Det lykkes at skabe en hel oplevelse uden de irritationsmomenter der alt for ofte amputerer denne mulighed.

Text Sara Thetmark